Syngende Superhelt med en mission
Louise Dubiel er en sangerinde og sangskriver fra København . . .
|
Det hele startede,
da jeg i 2008 tilmeldte mig kanal 4’s talent-progam “Elsk Mig i Nat”. Det var en rigtig god, gammeldags tv konkurrence, hvor man kunne vinde en hovedrolle i et teaterstykke. Se min optræden med Jamie Talbot her... Selvom jeg desværre ikke vandt, fik jeg blod på tanden og opdagede, at andre end mine forældre kunne lide når jeg sang. |
|
Talent
I 2009 deltog jeg så i tv-showet “Talent” med sangen Forpulet Perfekt (Søde Søde Jakob). Se min optræden her... Igen vandt jeg ikke, men nu var det helt okay, for jeg fik min første pladekontrakt med Universal, og det var min dream come true! Forpulet Perfekt kom med på min første CD, Alle Kneb Gælder, og blev et radiohit i 2010. |
|
Alle Kneb Gælder…
er titlen på mit første album fra 2010. I krig og kærlighed gælder alle kneb nemlig, og dette album blev skrevet da jeg var i starten af tyverne, så der var masser af kærlighed. Jeg var ny i sangskrivnings-faget, men fandt ud af, at når jeg skrev om fyre, manglede der ingen inspiration. Der er både søde sange, forelskede sange, lystne sange, vrede sange, ulykkelige sange og fjollede sange. Der er faktisk også et par der ikke handler om drenge, men alle de andre sange kan jeg faktisk skrive navne på. Altså sangen om Morten 1, om Morten 2, om Lars, sangen om Jakob osv. CDen blev indspillet i Medley studiet på Vesterbrogade i København og udgivet af Universal Music. Den er stadig min første baby. |
|
Rigtig Forkert...
2 år efter min første CD udgav jeg den digitale EP RIGTIG FORKERT. (Digital EP betyder bare at den ikke er printet – CDer var ikke rigtigt på mode længere, nu var det hele på iTunes og mp3 filer. Ja, det var før streaming var blevet rigtig stort.) Rigtig forkert indeholder 6 vildt fede numre, alle skrevet sammen med forskellige dygtige sangskriver og indspillet i 5 forskellige studier i København. Jeg er stadig meget stolt af det album. På denne EP kan du bl.a. finde mit bidrag til Dansk Melodi Grand Prix 2013, sangen Rejs Dig Op. |
|
De Nye Superhelte...
Er navnet på min tredje udgivelse fra 2015. Her er vi kommet lidt væk fra kærlighedstemaet. Her er mange forskellige sange om at gøre verden til et bedre sted, og om at anerkende hverdagens helte. Det lyder frelst, men sådan er det ikke. Tjek den ud. Jeg indspillede en musikvideo til titelnummeret i en total Kill Bill-superhelte-dragt, hvor jeg rendte rundt på Frederiksberg (Kbh) og lavede hverdagsagtige superhelte-gerninger. Som at få to vrisne, gamle mænd til at spille skak med hinanden. |
Louise Dubiel - De Nye Superhelte
I musikvidoen til De Nye Superhelte løber Louise Dubiel rundt på Frederiksberg og udfører forskellige gode gerninger for at gøre verden til et bedre sted.
Som en blanding af Uma Thurman og Batman viser hun, hvordan man kan gøre verden lidt sjovere for hinanden ved at gøre ganske små ting i hverdagen.

Månedssange
I 2016 lavede jeg et projekt sammen med Kristian Martinsen, sangskriver og producer. Vi skrev en sang om måneden, og lavede en meget enkel indspilning af den kun med guitar, bas, sang og en trommemaskine fra 80erne. Og så lavede vi en video hver måned, hvor jeg sad på samme sted uden for studiet og sang sangen. Jeg sad på en bænk foran et træ og en gul mur. I løbet af sangene kan man se træet få knopper, få blade og tabe dem igen. Og på decembersangen sner det. Det var et fedt projekt. Hver tredje måned stemte mine fans om deres yndlingssang ud af de 3 foreløbigt skrevne sange, og den mest populære fik en ”rigtig” indspilning. Jeg var så glad for projektet, at jeg endte med at udgive et album, der hedder ”Månedssange”, hvor man kan høre de originale skitser. Den kom ud i 2017 De færdigindspillede sange er også udgivet for sig selv som enkle sange. (Allan – jeg har alle disse videoer til månedssangene – jeg ved ikke om man også kan vise dem på min hjemmeside, eller om det fylder for meget. Det skal helst ikke blive alt for rodet. Måske kan vi få dem ind på video-siden.)

Herover kan du starte med at se januar-sangen...