Louise Dubiel
  • Forside
  • Om mig
  • Kontakt
  • Videoer
  • Galleri
  • Butik
  • Blog

BLOG

Syngende Superhelt med en mission

15/2/2015

1 Comment

 
Picture
Louise Dubiel er en sangerinde og sangskriver fra København. 

Hun tonede første gang frem på fjernsyns skærmen i 2008 på Kanal 4’s talent-progam “Elsk Mig i Nat”. I 2009 deltog hun så i tv-showet “Talent” med sangen Forpulet Perfekt (Søde Søde Jakob), som blev et stort radiohit henover sommeren 2010. 

I 2013 deltog hun i det Danske Melodi Grand Prix med sangen Rejs Dig Op. Hendes charmerende publikumstække har fået hende op på alle de største og mindste danske scener. Hun har opvarmet for navne som Rasmus Seebach, Turboweekend og Anne Linnet. Louise skriver al sin musik selv og kalder det glad, skæv pop med finurlige tekster på dansk.
Clark Kent… nå nej, Louise Dubiel er lige nu radio-aktuel med sangen De Nye Superhelte, som også er titlen på hendes nye cd. Denne gang har Louise en mission. Hun mener at vi allesammen kan gøre verden til et bedre og sjovere sted at være, ved selv at blive “De Nye Superhelte”.
 
SÅ: Hvordan bliver man en superhelt? Jamen lad os se på hvad alle superhelte har til fælles. Ud over meget stramme leggings og et bredt kæbeparti, har det gerne noget at gøre med at gøre verden til et bedre sted. Vi kan alle sammen gøre små ting i hverdagen, som tilsammen gør verden til et sjovere og rarere sted at være. Fx at hilse på hinanden på gaden, turde give en kompliment til en fremmed, eller slukke for tv avisen og gå en tur i stedet for.   
 
Louise Dubiel er godt i gang med at superheltificere Danmark. I januar havde hun en ”Superheltekalender” kørende i samarbejde med Magasinet Woman, med 24 låger fra 1.-24. januar. Bag hver låge var der en superhelte-gerning, man skulle udføre. Fx at tage en kage med på arbejde, give en kompliment til en fremmed eller ringe og hyggesnakke med mormor. Se kalenderen her: http://mobile.woman.dk/article/191647-hvordan-kan-vi-gore-januar-lidt-mindre-gra?expire_cache=1&ignore_hidden=true

Det bliver desuden svært at blive fri for Louise Dubiel i 2015. Hendes kalender er fyldt til randen med koncerter, og bl.a. tager hun Batmobilen rundt i Danmark fra marts til juni og besøger i forbindelse med ”Gang i Danmark”-turneen og ”Ude og Hjemme”-touren 67 byer. Her vil hun promovere sin nye cd og gøre sit til at holde banditterne væk, samt inspirere danskerne til selv at blive De Nye Superhelte.
 
Mod det uendelige Univers!
1 Comment

Superheltemusikvideo gør verden til et bedre sted!

12/2/2015

1 Comment

 
Louise Dubiel udgiver ny musikvideo med høje ambitioner

Louise Dubiel, som du kender fra hendes anstrengte forhold til "søde søde Jakob" i sangenForpulet Perfekt, er gået all-in på superhelte-temaet og har lavet en livsglad og positiv Batman/Kill Bill musikvideo. 
Målet er at gøre danskerne opmærksomme på at livet ganske nemt kan gøres meget bedre med små virkemidler, så vi alle kan blive "De Nye Superhelte". Den onde skurk i musikvideoen er den negative presse, altså tv og aviser, der her bliver vendt til noget mere positivt. Se videoen her: 
1 Comment

Koncerter

8/2/2015

1 Comment

 
Vil du til Koncert med Louise Dubiel? Se her! 
I vinteren og foråret skal jeg ud at spille rigtig mange steder, så der er masser af muligheder for at se mig live! Der er allerede over 60 koncerter i kalenderen, så mon ikke også jeg kommer forbi dig?

Næste koncert er den 13. februar i Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen, tilmeld dig her: 
https://www.facebook.com/events/390996627723824/

Du kan se en liste over alle mine koncerter på dette link, som løbende bliver opdateret: 
https://www.facebook.com/louisedubielmusik/events
1 Comment

Superhelte-Karma

4/2/2015

1 Comment

 
Picture
Her er en lille historie om hvordan selv Superhelte også har brug for en hjælpende hånd engang imellem... Og fik det!

Af og til sker der de mærkeligste ting. Og det kan jo være både godt og skidt. Eller bare mærkeligt. Men her for nyligt skete der i hvert fald noget, der fik mig til at tro en lille smule mere på karma…

Jeg har i de sidste 4 måneder arbejdet på udgivelsen af min nye plade. Og nu er den udkommet! Ja til lykke til mig og tak for det! :) Det har været et rigtig stort arbejde, men det er nu ikke det jeg vil skrive om her. Det er bare begyndelsen til den her pudsige oplevelse, jeg gerne vil dele med dig.

Min nye cd hedder De Nye Superhelte. Det er jo sjovt af mange grunde. Både fordi jeg så kan tillade mig at hoppe rundt i en meget stramtsiddende, gul heldragt og lege helt, men også fordi der faktisk er en grund til at cden har det navn, den har. Jeg har en mission, som man siger. Det hele handler om, at jeg gerne vil inspirere folk til at skabe en bedre hverdag omkring dem. Livet er hvad man gør det til. Hvis du tvivler på mig her, så prøv de her to forskellige ting:

1)  Gå hjem fra studie eller arbejde en aften, ked dig, spis noget nem frysemad og sæt dig og se en tv-serie.

ELLER:

2) Gå hjem fra arbejde en aften, ring til nogle venner, aftal at mødes på toppen af en bygning og danse grimt. Eller hvad du nu synes er sjovt. Hold en spil-aften eller lav noget lækkert mad. (Det kan jo godt være jeg er den eneste, der elsker at danse grimt på toppen af høje huse.)

Hvorom alting er, er min pointe, at man selv bestemmer, hvad man gør med livet. Hvad man bruger det til.

SÅ:

Den her cd har et tema. Et tema om at vi alle sammen kan være Hverdagens Superhelte. Og det kan vi være ved fx at gå på job, være et godt eksempel, tage en kage med på arbejde, hilse på dem vi møder på gaden, give en kompliment til en fremmed osv. Og måske allermest ved at tage en lille pause fra dårlige nyheder i tv og aviser, og i stedet for gå os en tur og se at verden lige nu og lige her måske slet ikke er så farlig endda. Måske er din nabo din allerbedste ven, du ikke har mødt endnu. Måske kan du – når du alligevel er ude at jogge alene i parken – hooke op med en anden der jogger alene, og få selskab på turen. Mulighederne er uendelige! Jeg synes, at medierne har en tendens til at gøre os usikre og utrygge og stole mindre på vores medmennesker. Det er en skam, og det kræver ikke mange snakke i bussen eller mange ”god morgen” på vej til toget, før man opdager, at de fleste mennesker faktisk er helt ok. :)

Så i forbindelse med hele denne cd og hele dette Superhelte-projekt, lavede jeg i samarbejde med Magasinet Woman en januar-kalender, hvor man skulle lave en ny superhelte-gerning (som ovenstående) hver dag. Jeg udførte dem selv, og det var ret interessant at være ”tvunget” til at pynte min nabos cykel, ringe og hyggesnakke med min mormor osv. (Du kan se kalenderen her:  http://mobile.woman.dk/article/191647-hvordan-kan-vi-gore-januar-lidt-mi...)

I hele denne periode, som lå samtidigt med de sidste forberedelser til udgivelsen, var jeg også ret stresset, og der var op- og nedture.

Især én dag havde jeg fået nogle virkeligt dårlige nyheder, og var helt ulykkelig. Jeg kunne ikke arbejde, og gik en tur for at komme lidt til mig selv. Faktisk gik jeg rundt på gaden og græd. Yes. Pinligt, men sandt. Og mens jeg gik rundt der, gik jeg og ærgrede mig over at vi danskere er så fremmede over for hinanden, at der aldrig er nogen der kommer hen og spørger: ”Hvordan har du det?” eller ”Er du ok?”. Og der gik ikke 3 minutter fra jeg tænkte den tanke, til en ung fyr kom hen til mig og spurgte: ”Er du ok? Du ser ked ud af det. Kan jeg hjælpe dig?”

Spooky! Normalt havde jeg sagt nej, (der kan I se – jeg er også ramt af "nej-tak-jeg-har-det-fint-syndromet") – men det kunne jeg jo ikke tillade mig, nu hvor jeg selv havde ønsket at det skulle ske. Så jeg tog imod tilbuddet, vi snakkede en masse, og han hjalp mig faktisk rigtig meget med at komme i bedre humør! (Tak, Rasmus.) :) Nogle gange skal der ikke andet til end et par venlige ord fra en fremmed. (Hey – eller fra én der ikke er fremmed, det er også ok, ha ha.) Men det er faktisk nemt at hjælpe sine medmennesker ved bare at vise en smule interesse.

Det vilde er, at det netop var DETTE hele mit projekt gik ud på! Og jeg har lavet kalender og konkurrence og prøvet at lokke folk til at udføre ”heltegerninger”, og så lige pludselig bliver jeg selv ramt af én når jeg havde allermest brug for det. Det var ret fantastisk!

Og da jeg kom hjem og stadig var en lille smule trist, spurgte min roomie: ”Vil du have øl og chokolade?” Need I say more?

Jeg troede at jeg skulle inspirere andre, men denne gang blev jeg selv inspireret.

Så jeg vil gerne sige tak til ukendte Rasmus fra Århus jeg mødte på gaden, og til alle jer andre, der giver et klap på skulderen engang imellem. Eller en kop kaffe. Det er det, det hele handler om! :)

Louise Dubiel

1 Comment

Musikvideo ude nu!

3/2/2015

1 Comment

 
Musikvideoen til DE NYE SUPERHELTE høster masser af ros
Picture
Se den her: https://www.youtube.com/watch?v=h9_gJ_EP7vk

Så kom der også en lille ny musikvideo! Jeg og instruktør, Daniel Salan, er simpelthen SÅ stolte af den! Den har været et meget hårdt arbejde at lave, men det har så sandelig været det værd! Det er lykkedes at få en rigtig superhelte-video i stand med flyveri, lasor beams og andre magiske effekter! (Hedder det "flyveri" eller "flyvning"? Sikke et umuligt ord...) 

Videoen blev indspillet den 20. og 21. december, samt i begyndelsen af januar. Det var virkelig en udfordring at få bakset en video sammen hvor man hverken måtte kunne se julepynt eller sne. Desuden var der jo den famøse storm i begyndelsen af januar, der kun lagde sig 2 dage inden optagelserne. Og dagen efter optagelserne begyndte det at sne voldsomt. Så man må sige vi var heldige med vejret! Især når man tænker på, at jeg og 7 andre superhelte rendte rundt i stramme latexdragter, badedragter og leggings i 5 graders varme. Dét var koldt! Men derfor kan man nu stadig være glad for at vi ikke havde minusgrader... :)
Picture
Som et lille kuriosum kan nævnes, at alle danserne er mine personlige venner. Jeg havde nemlig ikke brug for "dansere" til videoen, men for superhelte. Og det er virkelig nogle rigtige superhelte, der er i videoen! Kun 2-3 af dem kan egentlig danse, resten af os er bare helt totalt håbløse. Men vi har øvet os og øvet os og til sidst fået en rigtig superhelte-koreografi op at stå! Og hvis du holder øje 2 min. og 26 sek. inde i videoen, kan du se en ældre dame lave et ballet-trick, som jeg ikke kender mange på min alder, der kan! Og tillykke til Karen forresten, der bliver 81 år til marts!

Og apropos tillykke så er den på bare et par dage blevet set næsten 1000 gange, og jeg og instruktøren har fået utroligt mange pæne ord om den. Det er muligvis min bedste musikvideo til dato. Se den - hvad synes du?
1 Comment

    JEG ER:

    Louise Dubiel - sangerinde & sangskriver fra København
    ​

    ARKIV

    April 2020
    Februar 2018
    December 2017
    Juli 2017
    Oktober 2016
    September 2016
    Juni 2016
    Februar 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Februar 2015
    Januar 2015

    KATEGORIER

    Alle
    Ballet-trick
    Danse Grimt
    Forpulet Perfekt
    Gang I Danmark
    Release Party
    Superhelte Woman
    Tourplan

    RSS-feed

    Billede