Louise Dubiel
  • Forside
  • Om mig
  • Kontakt
  • Videoer
  • Galleri
  • Butik
  • Blog

BLOG

Månedens sang for juli

8/7/2017

1 Comment

 
Billede
Så er det juli, og redaktionen går på sommerferie.
Men inden "vi" gør det, skriver jeg lige lidt om den næste sang på tapetet:
nemlig "Helt Almindelig Kedelig". 

(Så er du godt rustet til at kede dig i sommerferien.) ;)
Billede

"Helt Almindelig Kedelig"

Helt Almindelig Kedelig er en sang fra min første cd. Jeg skrev den helt selv, og den handler om en ekskæreste. Jeg har jo som sagt skrevet en del sange til ekskærester, men denne er den eneste, som jeg ikke efterfølgende har sendt til den ulykkelige. Jeg plejer faktisk at skrive en sang og sende den til min ex i en mail. Sådan, "ha ha, du slog op med mig, men se en fed sang der kom ud af det"-agtigt. He he. 

Men denne her sang er nok den mest ondskabsfulde sang, jeg nogensinde har skrevet. Det er en sang om at være virkelig træt af beige møbler og møbler af lyst træ og kedeligt tapet - og egentlig også et helt beige IKEA forhold. (Ja, så bliver det ikke meget værre, vel?) Så det var ærligt talt en ond sang. 
Men hvad sker der så? Et halvt år efter, at cd'en er kommet ud, møder jeg den famøse eks-kæreste. Og han siger: "Nå, du har vel nok skrevet en sang om mig." (!!!!) Oh. My. God. Hvad siger man så? Den var godt nok pinlig. 
Men alligevel har jeg også tænkt, at det var ret vildt at han alligevel kunne genkende sig selv i dén tekst.. 

(Nu er du jo helt vildt nysgerrig efter at høre den sang; så gå ind og hør den på det dersens "internet" som alle taler om. Stream den - den er über alles.)
Læs mere om mig
Billede

Hvad sker der i studiet?

I studiet er vi netop blevet færdig med indspilningerne til en helt fantastisk rørende nytårssang (hvis jeg selv skal sige det), der kommer ud til vinter. Den hedder "Det Nye År". På billedet ses Lucas King, Emma Sommer og Jesper Stilgren, der synger meget meget smukt kor. 
​

Billede
Book musik
​
Skal du bruge musik til fødselsdagen, brylluppet, firmafesten eller julefrokosten?
​Duo eller kæmpeband - du bestemmer. 
Book her
Billede

Kommende koncerter

Jeg spiller jo løbende rundt omkring over hele landet. Jeg opdaterer løbende min facebook-fanside med mine offentlige koncerter. Så tag og kig forbi! Og hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af noget, så gå ind og abonner på mine begivenheder. Så får du at vide, når der kommer en ny koncert. LINK TIL KONCERTER.
Billede
Nu ER det jo sommer, så her er min absolutte sommersang. GOD FERIE!
1 Comment

Velkommen til juni måneds nyhedsbrev

8/7/2017

0 Comments

 
Billede
Denne måneds nyhedsmail handler om mit største og første hit: FORPULET PERFEKT. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du altid svare denne mail. Tak fordi du læser med!
Billede

Årets Tema

Sidste år sendte jeg med stor succes en sang + video ud per måned som del af projektet "Månedssange". Det blev til i alt 12 sange og 12 videoer, der kan ses her. Tre af sangene blev færdigproduceret til radio, og kan desuden findes på iTunes, Spotify, Tidal og lignende tjenester. Det var et vildt sjovt projekt - og en smule stressende. Dette år - 2017 - har jeg viet til personlig udvikling og live koncerter. Så jeg giver jer ikke en ny sang om året i år. Men jeg kunne nu godt lide at sende en sang ud om måneden med en lille historie bag. Så i år har jeg besluttet at starte "fra scratch" og sende jer én af mine gamle sange om måneden - samt en lille anekdote om den sang. Jeg håber at I vil kunne lide det.
Billede

MÅNEDENS SANG: 
"FORPULET PERFEKT"

"Forpulet Perfekt" (fra 2010) er stadig min mest populære sang. Jeg bliver stadig bedt om at spille den hvor end jeg kommer hen - og gerne flere gange på samme aften. Der er også mange, der har spurgt mig om, hvad den handler om. Mange mennesker tror den handler om en eks-kæreste, og endnu flere har deres egne personlige historier om deres helt egne "Jakob'er". Det er jeg jo helt vild med, og det er jo netop grunden til at jeg skriver musik - at folk kan bruge det i deres eget liv og skabe deres egne historier. (Der har endda været en diskussion på min facebook side engang, om det stavedes "Jakob" eller "Jacob", og jeg kan nu - da da da daaaa - afsløre, at det er med K. Altså, Jakob.)

Så hvem er denne Jakob?

Da jeg skulle med på nationalt tv til "Talent 09" ringede jeg til min ven Jakob og fortalte ham om sangen. Jeg lovede at holde ham hemmelig, så dét bliver han ved med at være. Så jeg vil ikke skrive så meget om Jakob. 

Men jeg kan fortælle at det var én af de første sange jeg skrev, efter "Verdens Dårligste Dejligste". Den tog mig et par måneder at skrive - jeg brugte lang tid på at nørkle den frem og tilbage - også med hjælp fra min daværende sanglærer, Marie Keis Uhre.
Jeg syntes ikke selv at det var halvt så godt som mit andet nummer, "Verdens Dårligste Dejligste", så jeg var ikke sikker på at det var godt at synge det, dengang jeg deltog i Talent. Men da tv-produceren hørte det, syntes han bare at det var mega fedt, så vi brugte det. 
Billede
Samme aften som jeg havde sunget sangen i programmet, blev jeg kontaktet af et pladeselskab, og den efterfølgende uge af ét til. Så denne sang blev min adgangsbillet til en pladekontrakt med Universal Music og en masse år som professionel musiker. 

Så det er en sang jeg er meget glad for. 

Læs med i juli, hvor jeg fortæller om en anden sang. Skriv gerne til mig, hvis der er en særlig sang, du gerne vil høre mere om. :)
Lyt til sangen her :
SPOTIFY
iTunes
Tidal
Google Play
Billede
Billede
Billede
0 Comments

LOUISE DUBIEL NYHEDSMAIL

7/7/2017

1 Comment

 
Billede
Denne måneds nyhedsmail handler om min egen yndlingssang: VERDENS DÅRLIGSTE DEJLIGSTE. Det var sangen der fik mig i gang som sangskriver, og der er mange sjove historier til den sang. Tak fordi du læser med!
Billede

Årets Tema

Sidste år sendte jeg med stor succes en sang + video ud per måned som del af projektet "Månedssange". Det blev til i alt 12 sange og 12 videoer, der kan ses her. Tre af sangene blev færdigproduceret til radio, og kan desuden findes på iTunes, Spotify, Tidal og lignende tjenester. Det var et vildt sjovt projekt - og en smule stressende. Dette år - 2017 - har jeg viet til personlig udvikling og live koncerter. Så jeg giver jer ikke en ny sang om året i år. Men jeg kunne nu godt lide at sende en sang ud om måneden med en lille historie bag. Så i år har jeg besluttet at starte "fra scratch" og sende jer én af mine gamle sange om måneden - samt en lille anekdote om den sang. Jeg håber at I vil kunne lide det.
​

Billede

MÅNEDENS SANG: 
"VERDENS DÅRLIGSTE DEJLIGSTE"

Der var en gang en pige (det er mig), der var ca. 21 år. Hun var kæreste med en musiker, der havde nok i sig selv. Nogle ville mene, at han var en smule selvoptaget. Bevares, han var også rigtig sød, men han var vant til at stå i rampelyset og det kunne man godt mærke på ham. Han var også lidt det, man kalder en "bad boy". Altså en smart fyr, der er spændende, men som man heller aldrig helt ved hvor man har. Og lige meget hvor meget popsanger éns kæreste er, er det stadig ikke altid lige eksotisk at blive brændt af på de mærkeligste tidspunkter. 

Det endte med, at den unge pige (stadig mig) blev ret frustreret efter et skænderi, og begyndte at skrive sine følelser ned i vers-form. (Jeg ville gerne finde mine originale notater frem, men de ligger i et HAV af andre noter, så det lader sig ikke lige gøre på nuværende tidspunkt.) Men jeg kan huske, at denne linje indgik: 

"Vi har lige haft et skænderi/ jeg skal til at gå/ du griner og siger at jeg har en god røv med de her bukser på."

De guldkorn kom desværre ikke med i den endelige sang. Men det gjorde en masse andre linjer (se i teksten nedenfor). 
Billede
Men nu er jeg allerede gået for langt! Tilbage til historien. Det her var altså bare et slags frustreret brev på rim, som den unge pige skrev og lagde i en mappe. 
Og lang tid senere - måske et halvt år senere - hørte den unge pige (lad os bare kalde hende for Louise fremover) radio på sit arbejde. I Post Danmark. Louise var nemlig postbud. Hun stod i en hal og sorterede breve om morgenen, og i den hal kørte der altid P3 på radioen. Og ud af radioen kom en pigestemme. En stemme fra én, Louise kendte!
Hun gik nærmere og lyttede - jo, ganske rigtigt! Det var ingen ringere end Sys Bjerre med "Malene". (Du kender den godt - "Din lejlighed er lidt brændt ned, din Fiat er solgt til skrot...")

En tekst Louise VIRKELIG kunne sætte sig ind i og forstå! Og så var det så sjovt, at Louise gik i en sangskole i parallel-klasse med hende i radioen!!! Sys, altså! Og så kom den velkendte følelse op i Louise: "Hvis hun kan, så kan jeg også!!"

Og så gik Louise hjem og skrev en melodi på sin guitar, selvom hun ikke rigtigt kunne nogen akkorder. Men hun havde en tegning over dem der var, og så lavede hun en sang ud af sit sure digt-brev. 

Og den sang blev til "VERDENS DÅRLIGSTE DEJLIGSTE". Til den føromtalte kæreste. Som Louise forresten havde slået op med i mellemtiden, da hun fandt ham lænet ind over en blondine på en bar ("Jamen, hun er jo en gammel ven.") (!!!)

Hvorom alting er, kom sangen med på Louises første cd og blev hendes 2. single. Den er blevet spillet flittigt i radioen. 

Den fik endda en ret vildt fed musikvideo, som du kan se lige her: 
Billede
Uuuh 4 Louise'r! Hvordan GØR de det???!!

Lyt til sangen her:
SPOTIFY
iTunes
Tidal
Google Play
Billede
Billede
Billede
1 Comment

Velkommen til april måneds nyhedsmail!

6/7/2017

0 Comments

 
Billede
Denne gang kigger vi på sangen "Mer af Dig" fra min første plade
Nyhedsbrevet rammer normalt din indbakke i starten af måneden.
​Tak fordi du læser med!
Billede

ÅRETS TEMA

Sidste år sendte jeg med stor succes en sang + video ud per måned som del af projektet "Månedssange". Det blev til i alt 12 sange og 12 videoer, der kan ses her. Tre af sangene blev færdigproduceret til radio, og kan desuden findes på iTunes, Spotify, Tidal og lignende tjenester. Det var et vildt sjovt projekt - og en smule stressende. Dette år - 2017 - har jeg viet til personlig udvikling og live koncerter. Så jeg giver jer ikke en ny sang om året i år. Men jeg kunne nu godt lide at sende en sang ud om måneden med en lille historie bag. Så i år har jeg besluttet at starte "fra scratch" og sende jer én af mine gamle sange om måneden - samt en lille anekdote om den sang. Jeg håber at I vil kunne lide det.
Billede

MÅNEDENS SANG: 
"PISSEDEJLIG"

"Pissedejlig" var tredje-singlen fra min første cd (Alle Kneb Gælder). Og den sang har også en lidt interessant historie. Da jeg fik min pladekontrakt med Universal efter et have deltaget i "Talent 09", havde jeg dengang kun skrevet en håndfuld sange. Men lige pludselig stod jeg og skulle bruge 12 super-gode sange til mit første album! Det var lidt spændende om jeg nu overhovedet kunne få dem skrevet. 

Jeg blev sat sammen med et par professionelle sangskrivere, og det kom der et par enkelte sange ud af, men langt de fleste på den cd har jeg skrevet selv. Inklusive "Mer af Dig". 

Jeg sad en aften på mit værelse i Valby ved mit elektriske klaver, som jeg havde fået af mine forældre til min 15 års fødselsdag. Jeg var gået i stå mht at skrive "hits" (hvilket også er noget af et pres), og prøvede noget nyt. Jeg havde engang læst, at man ikke skal "vente på inspiration", men at inspirationen kommer når man arbejder. Altså: "skriv først, så kommer ideerne". Det virkede jo lidt omvendt, men jeg satte mig ned for at skrive et par dårlige sange, bare sådan for sjov og for at få mig selv igang. En af de sange blev til "Pissedejlig". Jeg var ret forelsket på det tidspunkt, og skrev den her sang som jeg selv synes var alt for fjollet. 
Jeg tog den alligevel ned i studiet, hvor de var vilde med den. Vi rettede den lidt til, og den endte med at blive en af mine mest populære sange.
Lyt til sangen her:
SPOTIFY
iTunes
Tidal
Google Play

MUSIKVIDEOEN

Idémanden bag musikvideoen var makeup-artist Henrik Steen. Han lavede selv make-up og hår til hvert look. De tog 2 hele dage, og min hud var rød i en uge efter! Jeg tror vi fik lavet 16 forskellige looks, men du kan jo selv tælle efter. ;)

Se videoen herunder : 
Billede
Billede
Billede
Billede
Copyright © 2017 Louise Dubiel, All rights reserved. 
Write a short reminder about how the recipient joined your list.
​Her kommer min nyhedsmail så du kan følge lidt med i, hvad der sker, og måske kan du give mig en hånd. :) 

Our mailing address is: 
Louise Dubiel
Lyshøjgårdsvej 23, 2. tv
Valby 2500
Denmark
Add us to your address book

unsubscribe from this list    update subscription preferences  

0 Comments

Louise Dubiel Nyhedsmail

6/7/2017

0 Comments

 
Billede
Så er Nyhedsmailen tilbage igen!
Den har haft pause siden december, men er altså nu tilbage med nye nyheder hver måned.
​Nyhedsbrevet rammer normalt din indbakke i starten af måneden. Tak fordi du læser med!
​
Billede

ÅRETS TEMA

Sidste år sendte jeg med stor succes en sang + video ud per måned som del af projektet "Månedssange". Det blev til i alt 12 sange og 12 videoer, der kan ses her. Tre af sangene blev færdigproduceret til radio, og kan desuden findes på iTunes, Spotify, Tidal og lignende tjenester. Det var et vildt sjovt projekt - og en smule stressende.
​Dette år - 2017 - har jeg viet til personlig udvikling og live koncerter. Så jeg giver jer ikke en ny sang om året i år. Men jeg kunne nu godt lide at sende en sang ud om måneden med en lille historie bag. Så i år har jeg besluttet at starte "fra scratch" og sende jer én af mine gamle sange om måneden - samt en lille anekdote om den sang. Jeg håber at I vil kunne lide det.
​
Billede

MÅNEDENS SANG: 
"ALLE KNEB GÆLDER"

Alle Kneb Gælder er en sang, der blev titelnummeret til min første cd, der også hedder Alle Kneb Gælder. Ovenover kan du se et udkast til cd coveret, der blev kasseret. Jeg endte med at bruge versionen med smilet og sømandskostumet (øverst). Den hvide dragt her var ret smart "live" - og jeg var meget stolt over at kunne passe den - men jeg synes nu bare den lignede en slags babydragt på fotoet.
Billede
Jeg blev opdaget af Universal efter at have optrådt på prime time tv i "Talent 09" på DR med sangen "Forpulet Perfekt". Dengang var jeg den ene halvdel af duoen LUDO, sammen med Morten Lucas. Morten spiller også stadig masser af musik, og vi spiller også stadig sammen en gang imellem.

Efter vores exit fra Talent blev jeg ringet op af Universal, og stod lige pludselig og skulle skrive sange til en hel cd, når jeg indtil videre kun havde skrevet 4 sange! Nogensinde! Så jeg fik travlt og skrev og skrev. Heldigvis var der masser af inspiration fra ting, der skete i mit liv. 

Og det var ikke kun lutter lagkage. Noget af det jeg var ude for var, at gamle aftaler og samarbejdspartnere pludselig ændrede sig, fordi jeg havde fået pladekontrakt. Lige pludselig var der andre, der ville have en bid af kagen. Og jeg kendte ikke reglerne og vidste ikke hvad der var "normalt". Derudover var jeg (dengang) ikke god til at råbe op og sige fra, så jeg følte pludselig at der skete en masse ting jeg ikke var enig i og jeg følte mig helt kørt over. Af en monstertruck.
Derfor er jeg forresten den dag i dag meget påpasselig med at få styr på aftaler og kontrakter inden jeg samarbejder med folk. Der kan let opstå konflikter når der kommer penge ind i beregningen, hvis  forventningerne ikke er ordentligt afstemt fra starten. 

Som reaktion på dette skrev jeg teksten til "Alle Kneb Gælder". Teksten blev skrevet på en enkelt aften og flød ud af pennen som ren frustration ned i min kinabog.

Jeg havde ikke skrevet mange melodier før, så jeg havde små "tricks" for at hjælpe mig. Jeg skrev først teksten på en Beatles-melodi, og ændrede derefter melodien. Måske kan du gætte hvad det er for en?

Lyt til sangen her:
SPOTIFY
iTunes
Tidal
Google Play
Billede
Billede
Billede
Copyright © 2017 Louise Dubiel, All rights reserved. 
Write a short reminder about how the recipient joined your list.
​Her kommer min nyhedsmail så du kan følge lidt med i, hvad der sker, og måske kan du give mig en hånd. :) 


Our mailing address is: 
Louise Dubiel
Lyshøjgårdsvej 23, 2. tv
Valby 2500
Denmark
Add us to your address book

unsubscribe from this list    update subscription preferences  


0 Comments
<<Previous

    JEG ER:

    Louise Dubiel - sangerinde & sangskriver fra København
    ​

    ARKIV

    April 2020
    Februar 2018
    December 2017
    Juli 2017
    Oktober 2016
    September 2016
    Juni 2016
    Februar 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Februar 2015
    Januar 2015

    KATEGORIER

    Alle
    Ballet-trick
    Danse Grimt
    Forpulet Perfekt
    Gang I Danmark
    Release Party
    Superhelte Woman
    Tourplan

    RSS-feed

    Billede