Denne måneds nyhedsmail handler om min egen yndlingssang: VERDENS DÅRLIGSTE DEJLIGSTE. Det var sangen der fik mig i gang som sangskriver, og der er mange sjove historier til den sang. Tak fordi du læser med!
Årets Tema
Sidste år sendte jeg med stor succes en sang + video ud per måned som del af projektet "Månedssange". Det blev til i alt 12 sange og 12 videoer, der kan ses her. Tre af sangene blev færdigproduceret til radio, og kan desuden findes på iTunes, Spotify, Tidal og lignende tjenester. Det var et vildt sjovt projekt - og en smule stressende. Dette år - 2017 - har jeg viet til personlig udvikling og live koncerter. Så jeg giver jer ikke en ny sang om året i år. Men jeg kunne nu godt lide at sende en sang ud om måneden med en lille historie bag. Så i år har jeg besluttet at starte "fra scratch" og sende jer én af mine gamle sange om måneden - samt en lille anekdote om den sang. Jeg håber at I vil kunne lide det.
MÅNEDENS SANG:
"VERDENS DÅRLIGSTE DEJLIGSTE"
Der var en gang en pige (det er mig), der var ca. 21 år. Hun var kæreste med en musiker, der havde nok i sig selv. Nogle ville mene, at han var en smule selvoptaget. Bevares, han var også rigtig sød, men han var vant til at stå i rampelyset og det kunne man godt mærke på ham. Han var også lidt det, man kalder en "bad boy". Altså en smart fyr, der er spændende, men som man heller aldrig helt ved hvor man har. Og lige meget hvor meget popsanger éns kæreste er, er det stadig ikke altid lige eksotisk at blive brændt af på de mærkeligste tidspunkter.
Det endte med, at den unge pige (stadig mig) blev ret frustreret efter et skænderi, og begyndte at skrive sine følelser ned i vers-form. (Jeg ville gerne finde mine originale notater frem, men de ligger i et HAV af andre noter, så det lader sig ikke lige gøre på nuværende tidspunkt.) Men jeg kan huske, at denne linje indgik:
"Vi har lige haft et skænderi/ jeg skal til at gå/ du griner og siger at jeg har en god røv med de her bukser på."
De guldkorn kom desværre ikke med i den endelige sang. Men det gjorde en masse andre linjer (se i teksten nedenfor).
Det endte med, at den unge pige (stadig mig) blev ret frustreret efter et skænderi, og begyndte at skrive sine følelser ned i vers-form. (Jeg ville gerne finde mine originale notater frem, men de ligger i et HAV af andre noter, så det lader sig ikke lige gøre på nuværende tidspunkt.) Men jeg kan huske, at denne linje indgik:
"Vi har lige haft et skænderi/ jeg skal til at gå/ du griner og siger at jeg har en god røv med de her bukser på."
De guldkorn kom desværre ikke med i den endelige sang. Men det gjorde en masse andre linjer (se i teksten nedenfor).
Men nu er jeg allerede gået for langt! Tilbage til historien. Det her var altså bare et slags frustreret brev på rim, som den unge pige skrev og lagde i en mappe.
Og lang tid senere - måske et halvt år senere - hørte den unge pige (lad os bare kalde hende for Louise fremover) radio på sit arbejde. I Post Danmark. Louise var nemlig postbud. Hun stod i en hal og sorterede breve om morgenen, og i den hal kørte der altid P3 på radioen. Og ud af radioen kom en pigestemme. En stemme fra én, Louise kendte!
Hun gik nærmere og lyttede - jo, ganske rigtigt! Det var ingen ringere end Sys Bjerre med "Malene". (Du kender den godt - "Din lejlighed er lidt brændt ned, din Fiat er solgt til skrot...")
En tekst Louise VIRKELIG kunne sætte sig ind i og forstå! Og så var det så sjovt, at Louise gik i en sangskole i parallel-klasse med hende i radioen!!! Sys, altså! Og så kom den velkendte følelse op i Louise: "Hvis hun kan, så kan jeg også!!"
Og så gik Louise hjem og skrev en melodi på sin guitar, selvom hun ikke rigtigt kunne nogen akkorder. Men hun havde en tegning over dem der var, og så lavede hun en sang ud af sit sure digt-brev.
Og den sang blev til "VERDENS DÅRLIGSTE DEJLIGSTE". Til den føromtalte kæreste. Som Louise forresten havde slået op med i mellemtiden, da hun fandt ham lænet ind over en blondine på en bar ("Jamen, hun er jo en gammel ven.") (!!!)
Hvorom alting er, kom sangen med på Louises første cd og blev hendes 2. single. Den er blevet spillet flittigt i radioen.
Den fik endda en ret vildt fed musikvideo, som du kan se lige her:
Og lang tid senere - måske et halvt år senere - hørte den unge pige (lad os bare kalde hende for Louise fremover) radio på sit arbejde. I Post Danmark. Louise var nemlig postbud. Hun stod i en hal og sorterede breve om morgenen, og i den hal kørte der altid P3 på radioen. Og ud af radioen kom en pigestemme. En stemme fra én, Louise kendte!
Hun gik nærmere og lyttede - jo, ganske rigtigt! Det var ingen ringere end Sys Bjerre med "Malene". (Du kender den godt - "Din lejlighed er lidt brændt ned, din Fiat er solgt til skrot...")
En tekst Louise VIRKELIG kunne sætte sig ind i og forstå! Og så var det så sjovt, at Louise gik i en sangskole i parallel-klasse med hende i radioen!!! Sys, altså! Og så kom den velkendte følelse op i Louise: "Hvis hun kan, så kan jeg også!!"
Og så gik Louise hjem og skrev en melodi på sin guitar, selvom hun ikke rigtigt kunne nogen akkorder. Men hun havde en tegning over dem der var, og så lavede hun en sang ud af sit sure digt-brev.
Og den sang blev til "VERDENS DÅRLIGSTE DEJLIGSTE". Til den føromtalte kæreste. Som Louise forresten havde slået op med i mellemtiden, da hun fandt ham lænet ind over en blondine på en bar ("Jamen, hun er jo en gammel ven.") (!!!)
Hvorom alting er, kom sangen med på Louises første cd og blev hendes 2. single. Den er blevet spillet flittigt i radioen.
Den fik endda en ret vildt fed musikvideo, som du kan se lige her: