Louise Dubiel
  • Forside
  • Om mig
  • Kontakt
  • Videoer
  • Galleri
  • Butik
  • Blog

BLOG

Velkommen til juni måneds nyhedsbrev

8/7/2017

0 Comments

 
Billede
Denne måneds nyhedsmail handler om mit største og første hit: FORPULET PERFEKT. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du altid svare denne mail. Tak fordi du læser med!
Billede

Årets Tema

Sidste år sendte jeg med stor succes en sang + video ud per måned som del af projektet "Månedssange". Det blev til i alt 12 sange og 12 videoer, der kan ses her. Tre af sangene blev færdigproduceret til radio, og kan desuden findes på iTunes, Spotify, Tidal og lignende tjenester. Det var et vildt sjovt projekt - og en smule stressende. Dette år - 2017 - har jeg viet til personlig udvikling og live koncerter. Så jeg giver jer ikke en ny sang om året i år. Men jeg kunne nu godt lide at sende en sang ud om måneden med en lille historie bag. Så i år har jeg besluttet at starte "fra scratch" og sende jer én af mine gamle sange om måneden - samt en lille anekdote om den sang. Jeg håber at I vil kunne lide det.
Billede

MÅNEDENS SANG: 
"FORPULET PERFEKT"

"Forpulet Perfekt" (fra 2010) er stadig min mest populære sang. Jeg bliver stadig bedt om at spille den hvor end jeg kommer hen - og gerne flere gange på samme aften. Der er også mange, der har spurgt mig om, hvad den handler om. Mange mennesker tror den handler om en eks-kæreste, og endnu flere har deres egne personlige historier om deres helt egne "Jakob'er". Det er jeg jo helt vild med, og det er jo netop grunden til at jeg skriver musik - at folk kan bruge det i deres eget liv og skabe deres egne historier. (Der har endda været en diskussion på min facebook side engang, om det stavedes "Jakob" eller "Jacob", og jeg kan nu - da da da daaaa - afsløre, at det er med K. Altså, Jakob.)

Så hvem er denne Jakob?

Da jeg skulle med på nationalt tv til "Talent 09" ringede jeg til min ven Jakob og fortalte ham om sangen. Jeg lovede at holde ham hemmelig, så dét bliver han ved med at være. Så jeg vil ikke skrive så meget om Jakob. 

Men jeg kan fortælle at det var én af de første sange jeg skrev, efter "Verdens Dårligste Dejligste". Den tog mig et par måneder at skrive - jeg brugte lang tid på at nørkle den frem og tilbage - også med hjælp fra min daværende sanglærer, Marie Keis Uhre.
Jeg syntes ikke selv at det var halvt så godt som mit andet nummer, "Verdens Dårligste Dejligste", så jeg var ikke sikker på at det var godt at synge det, dengang jeg deltog i Talent. Men da tv-produceren hørte det, syntes han bare at det var mega fedt, så vi brugte det. 
Billede
Samme aften som jeg havde sunget sangen i programmet, blev jeg kontaktet af et pladeselskab, og den efterfølgende uge af ét til. Så denne sang blev min adgangsbillet til en pladekontrakt med Universal Music og en masse år som professionel musiker. 

Så det er en sang jeg er meget glad for. 

Læs med i juli, hvor jeg fortæller om en anden sang. Skriv gerne til mig, hvis der er en særlig sang, du gerne vil høre mere om. :)
Lyt til sangen her :
SPOTIFY
iTunes
Tidal
Google Play
Billede
Billede
Billede
0 Comments



Leave a Reply.

    JEG ER:

    Louise Dubiel - sangerinde & sangskriver fra København
    ​

    ARKIV

    April 2020
    Februar 2018
    December 2017
    Juli 2017
    Oktober 2016
    September 2016
    Juni 2016
    Februar 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Februar 2015
    Januar 2015

    KATEGORIER

    Alle
    Ballet-trick
    Danse Grimt
    Forpulet Perfekt
    Gang I Danmark
    Release Party
    Superhelte Woman
    Tourplan

    RSS-feed

    Billede